Anvendelse:

Nærværende generelle salgs- og leveringsbetingelser gælder mellem Varig Teknik & Miljø A/S, CVR nr.: 25 61 57 00, og en given kunde i forhold til alle tilbud, salg, leveringer mv., medmindre andet skriftligt er aftalt. Evt. fravigelser af nærværende salgs- og leveringsbetingelser kan alene ske ved Varig Teknik & Miljø A/S’ skriftlige accept. Varig Teknik & Miljø A/S er til enhver tid berettiget til at ændre nærværende salgs- og leveringsbetingelser.

Tilbud/ordrebekræftelse:

Tilbud fra Varig Teknik & Miljø A/S bortfalder automatisk og uden varsel ved købers manglende accept senest 6 uger fra tilbuddets dato, medmindre anden frist udtrykkelig er angivet i det pågældende tilbud. Varig Teknik & Miljø A/S er først endelig bundet af et tilbud ved fremsendelse af ordrebekræftelse til køber. Varig Teknik & Miljø A/S er berettiget til indtil ordrebekræftelsen er kommet til købers kundskab at tilbagekalde denne.

Fuldmagt:

Ingen selvstændig person/selskab, så som agent, repræsentant eller mægler, er bemyndiget til at forpligtige Varig Teknik & Miljø A/S uden skriftlig aftale herom.

Pris:

Alle priser er – medmindre andet udtrykkeligt er anført - angivet

  1. i danske kroner og eksklusiv moms.
  2. med forbehold for dokumenterede ændringer i valutakurser, told, skatter, afgifter og
    lignende, som vedrører den aftalte leverance.
  3. ekskl. udgifter til:
    1. arbejde som påløber, som følge af, at materiale leveret af køber er mangelfuldt,
    2. overarbejde, som påløber som følge af, at arbejdet skal udføres hurtigere end sædvanligt, eller udenfor sædvanlig arbejdstid,
  4. ekskl. udgifter til emballering og levering.
  5. ekskl. udgifter til opbevaring af færdigt produkt mv.

Alle priser på varer af eget fabrikat er afgivet på basis af tilbudsdagens arbejdslønninger og priser på råmaterialer, halvfabrikata og driftsomkostninger. For varer af fremmed fabrikat på basis af Varig Teknik & Miljø A/S’ underleverandørers dagspriser. For varer af udenlandsk fabrikat desuden på basis af tilbudsdagens valutakurs samt de på tilbudsdagen gældende told, fragt og assurancesatser m.v. Sker der ændringer i ovenfornævnte faktorer, eller indtræder der prisændringer grundet forhold angivet i nærværende betingelsers afsnit om force majeure, forbeholder Varig Teknik & Miljø A/S sig retten til at foretage tilsvarende regulering af salgsprisen for de inden varens levering indtrådte prisstigninger, eller uden ansvar for Varig Teknik & Miljø A/S at annullere de af Varig Teknik & miljø A/S accepterede ordre, såfremt forannævnte faktorer eller forbehold umuliggør levering eller levering/afhjælpning vil være forbundet med væsentlige omkostninger eller ulemper for Varig Teknik & Miljø A/S.

Betaling:

Forfaldsdagen er 14 dage netto kontant fra fakturadato uden fradrag af kasserabat, med mindre andet fremgår skriftligt på ordrebekræftelsen. Såfremt leveringen udskydes på grund af købers forhold er forfaldsdagen den dag, hvor levering kunne være sket, medmindre Varig Teknik & Miljø A/S skriftlig meddeler tilsagn om henstand. Ved for sen betaling er Varig Teknik & Miljø A/S fra forfaldsdagen berettiget til at tilskrive renter i henhold til renteloven med Nationalbankens officielle udlånsrente + 8 % p.a. Varig Teknik & Miljø A/S er herudover berettiget til at opkræve kr. 100,00 pr. rykker, samt et kompensations-gebyr, kr. 310,00. Købers betalinger afskrives forlods på tilskrevne skyldige renter. Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav mod Varig Teknik & Miljø A/S, som ikke skriftligt er anerkendt af Varig Teknik & Miljø A/S. Varig Teknik & Miljø A/S er til enhver tid efter aftalens indgåelse berettiget til at kræve betryggende sikkerhedsstillelse for købesummens, fragtomkostningernes og øvrige omkostningernes rettidige betaling. Varig Teknik & Miljø A/S er berettiget til uden ansvar at annullere ordren, såfremt køber efter påkrav fra Varig Teknik & Miljø A/S ikke inden 5 hverdage stiller fornøden sikkerhed. Ved betalingsmisligholdelse er Varig Teknik & Miljø A/S berettiget til at kræve samtlige omkostninger (udgifter til advokat, afgifter mv.) forbundet ved inddrivelse, herunder inkasso og civilretlig behandling af sagen, dækket fuldt ud, og er således ikke begrænset til de i Rentelovens m.fl. fastsatte maksimum-takster.

Ejendomsforbehold:

Varig Teknik & Miljø A/S forbeholder sig med de begrænsninger, der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne renter og omkostninger er betalt til Varig Teknik & Miljø A/S eller til den, Varig Teknik & Miljø A/S har til transporteret sin ret til. Ved omdannelse eller bearbejdning af de solgte varer opretholdes ejendomsforholdet, således at det omfatter den omdannede eller bearbejdede genstand.

Tegninger:

Alle tegninger, dokumentationsmateriale og beskrivelser af produktet, uanset om dette er produceret af Varig Teknik & Miljø A/S eller andre, der er overgivet til køber i forbindelse med tilbud, levering eller på anden måde, forbliver Varig Teknik & Miljø A/S’ ejendom. Materialet må ikke uden Varig Teknik & Miljø A/S’ forudgående skriftlige samtykke anvendes af køber til andet end installation, drift og vedligeholdelse af produktet og må ikke kopieres eller overdrages til tredjemand. Materialet skal, hvis der ikke indgås aftale om levering af produktet, returneres til Varig Teknik & Miljø A/S.

Levering:

Levering finder sted på Varig Teknik & Miljø A/S’ forretningssted. Levering sker i henhold til Incoterms 2000 EXW, uanset om Varig Teknik & Miljø A/S ved egne folk eller ved tredjemand i henhold til særskilt aftale med køber, leverer det solgte til køber på en af køber angivet adresse. Køber overtager den fulde risiko for produktet, når dette er færdigbearbejdet og klar til levering. Køber er pligtig til – i god tid – at give meddelelse om, hvilken forsendelsesmåde der ønskes. I modsat fald er Varig Teknik & Miljø A/S berettiget til at vælge transportmiddel og transportrute for købers regning. Opgivne leveringstider er skønsmæssigt angivet, og forsinkelse på maksimalt 14 dage fra oprindelig levering betragtes som rettidig levering, hvorved køber ikke kan kræve erstatning, forholdsmæssigt afslag eller annullere ordren. I de tilfælde, hvor levering afhænger af oplysninger, som skal fremskaffes af køber, regnes leveringstiden fra den dato, hvor disse oplysninger kommer Varig Teknik & Miljø A/S i hænde.

Såfremt forsinkelse ved levering skyldes, at Varig Teknik & Miljø A/S er i en situation som angivet under afsnittet om force majeure, udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen varer, idet begge parter dog er berettiget til ansvarsfrit at annullere aftalen, når hindringen har varet i mere end 3 måneder fra oprindelig leveringstid. Nærværende bestemmelse finder anvendelse, uanset om årsagen til forsinkelse indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid. I tilfælde af, at køber nægter modtagelse af ordren eller misligholder sin afhentningsforpligtigelse, er Varig Teknik & Miljø A/S berettiget til at hæve aftalen samt gøre erstatningskrav gældende. Endvidere er Varig Teknik & Miljø A/S berettiget til at bortsælge eller oplagre produkterne for købers regning. Ved oplagring henligger produkterne for købers risiko.

Forsendelse og forsikring:

Alle forsendelser sker for købers regning og risiko. Køber forpligtiger sig til at holde det leverede udstyr ansvars- og brandforsikret med en forsikringssum minimum svarende til købsprisen. Forsikringen skal være gældende fra det tidspunktet for risikoen overgang til køber, og indtil købesummen er betalt.

Emballage:

Emballering sker for købers regning, medmindre det udtrykkeligt fremgår, at dette er inkluderet i prisen. Emballagen tages kun retur efter særskilt aftale.

Produktinformation og produktændringer:

Varig Teknik & Miljø A/S forbeholder sig retten til uden varsel at fortage ændringer i aftalte specifikationer, hvis dette kan ske uden skade for køber. De tekniske specifikationer og andre opgivne mål i katalogmateriale er alene vejledende, og Varig Teknik & Miljø A/S påtager sig intet ansvar for fejl i dette materiale. Alle oplysninger og data, som findes i dette materiale, herunder prislister, er kun bindende i det omfang, dette udtrykkeligt er aftalt mellem parterne.

Returret:

Solgte produkter modtages kun retur efter forudgående skriftelig aftale, og med fradrag af 20 % af salgsprisen. Bestillingsvarer modtages ikke retur.

Mangler og reklamationer:

Køber skal straks ved modtagelsen, og inden produktet tages i brug eller bearbejdes, gennemgå det leverede produkt for at sikre sig, at dette er uden fejl og mangler. Konstatering af synlige fejl eller manko skal skriftlig fremsættes overfor Varig Teknik & Miljø A/S senest 5 hverdage fra levering. Efterfølgende reklamationer skal fremsættes skriftligt og uden ugrundet ophold efter manglen er eller burde være opdaget. Undlader køber at reklamere rettidigt bortfalder Varig Teknik & Miljø A/S’ forpligtelse til udbedring eller omlevering. Af reklamationen skal det udtrykkeligt anføres, hvori manglen består. Varig Teknik & Miljø A/S forpligter til sig indenfor en perioden på 24 måneder fra levering, at afhjælpe varer, der oprindeligt er mangelfulde grundet fejl i konstruktionen, materiale eller fremstilling, jf. købelovens bestemmelser. Varig Teknik & Miljø A/S’ ansvar omfatter ikke udskiftning af olie, filtre og lignende samt sliddele i øvrigt, ligesom skader der skyldes naturligt slid eller er en følge af mangelfuld eller fejlagtig betjening, hændeligt uheld og/eller dårlig vedligeholdelse. Varig Teknik & Miljø A/S vælger hvorvidt afhjælpning skal ske ved udbedring af fejl og mangler, omlevering eller ophævelse af købet. Ved ophævelse af købet udsteder Varig Teknik & Miljø A/S kreditnota lydende på den oprindelige købesum mod købers samtidige aflevering af varen. Udbedring af fejl og mangler skal ske af Varig Teknik & Miljø A/S eller af et af Varig Teknik & Miljø A/S anviste firmaer. Omkostninger for reparationer udført andetsteds godtgøres ikke. Havarerede dele som udskiftes, returneres franko til Varig Teknik & Miljø A/S. I de tilfælde, hvor køber er berettiget til at ophæve handlen, eller såfremt det solgte returneres til Varig Teknik & Miljø A/S med henblik på ombytning eller afhjælpning af mangler, skal det solgte fremsendes i original emballage og for købers regning og risiko. I det omfang Varig Teknik & Miljø A/S påføres forsendelsesomkostninger m.v., er Varig Teknik & Miljø A/S berettiget til at kræve disse refunderet af køber og modregne disse i købers eventuelle krav mod Varig Teknik & Miljø A/S. Efter afsluttet reparation eller ved ombytning er køber forpligtet til for egen regning og risiko at afhente den reparerede eller ombyttede genstand hos Varig Teknik & Miljø. Såfremt køber inden ansvarsperiodens udløb har foretaget fysiske ændringer ved produktet ophører Varig Teknik & Miljø A/S’ forpligtigelse.

Force majeure:

I tilfælde af strejke, lockout eller andre arbejdsstandsninger på Varig Teknik & Miljø A/S virksomhed eller hos en underleverandør, eller i tilfælde af force majeure, herunder krig, terrorisme, blokade, karantæne, ildsvåde, is, trafikforstyrrelser, ulykkestilfælde, havari, søulykker eller andre uforudsete årsager, som forhindrer eller i væsentlig grad vanskeliggør ordrens udførelse eller dennes transport til leveringstedet, udsættes leveringen uden ansvar for Varig Teknik & Miljø A/S så længe denne tilstand vedvarer. Såfremt umuligheden af eller vanskelighed ved at opfylde levering på grund af opfyldelseshindringen er permanent eller af lang eller ubestemt varighed, ophører Varig Teknik & Miljø A/S’ forpligtigelse til at opfylde leverancen.

Produktansvar:

For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i henhold til produktansvarsloven. I det omfang intet andet følger af ufravigelige retsregler, kan Varig Teknik & Miljø A/S ikke pålægges yderligere ansvar. Varig Teknik & Miljø A/S kan ikke gøres ansvarlig for avancetab eller andet indirekte tab, i det omfang dette ikke følger af de ufravigelige retsregler. Varig Teknik & Miljø A/S er kun ansvarlig for personskade eller skade på fast ejendomme eller løsøre, hvis skaden beviseligt skyldes fejl eller forsømmelser begået af Varig Teknik & Miljø A/S eller tredjemand, som Varig Teknik & Miljø A/S måtte have ansvaret for. I den udstrækning Varig Teknik & Miljø A/S måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køber forpligtet til at holde Varig Teknik & Miljø A/S skadesløs i samme omfang som Varig Teknik & Miljø A/S’ ansvar er begrænset efter nærværende salgs- og leveringsbetingelser.

Erstatning kan max udgøre DKK 15.000.000,00 svarende til Varig Teknik & Miljø A/S forsikringsdækning.

Generel ansvarsbegrænsning:

Varig Teknik & Miljø A/S er under ingen omstændigheder, hverken i forbindelse med forsinkelse, mangler, produktansvar eller på anden vis, ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste mv.

Lovvalg og værneting:

Eventuelle tvister skal afgøres efter dansk rets regler. Aftalt værneting er de almindelige domstole på Varig Teknik & Miljø A/S’ hjemsted. Overnævnte bestemmelser er gældende fra og med 01. november 2016. Varig Teknik & Miljø A/S forbeholder sig ret til ændringer uden forudgående varsel.